Beskrivelse
IP6x er højeste tæthedsklasse for mekanisk indtrængning (objekter/støv). Der tillades ingen indtrængning af støv efter afsluttet test. Armaturet skal være helt tæt, også ved undertryk. Pakningstrykket skal derfor være tilstrækkelig højt for at hindre udjævning af undertryk. IPx5 er beskyttelse mod alm. spuling ved lavt tryk.
Bruges i fugtige områder, hvor der kan forkomme vandsprøjt ved lavt tryk, f.eks. på et badeværelse, et husudhæng, produktionsområder, hvor der er daglig rengøring, eller i sterile miljøer.
Testes med en vandslange på 3 meter afstand i mindst 3 minutter fra alle retninger (dyse på 6,5 mm, vandmængde 12,5 l/min., og mindst 1 minut pr. retning).
Der tillades ikke spor af vand inde i armaturet efter afsluttet test.